Andy Warhol
Her finder du vores udvalg af bl.a. Andy Warhol litografier, og andet kunst fra Warhol. Vi har et bredt udvalg af litografier i forskellige motiver, som bl.a. Marilyn Monroe litografier, som vi også har i flere forskellige farver.
Fødenavn: Andrew Warhol
Levetid: 6. august 1928 - 22. februar 1987
Nationalitet: Amerikansk (hans forældre immigreret fra Slovakiet)
Genre: Pop art
Udstillinger: Museum of Modern Art, MERE
Kendte værker: Campbell suppedåse, Marilyn Monroe portræt, Mao portræt, Cola flaske
Oprindeligt uddannet reklametegner i Pittsburgh, valgte Warhol, at ændre hjemmebane til New York i 1949. Han fik etableret sin karriere som billedkunstner i 1960. Warhols primære motiver var ulykker, daglige forbrugsvarer, blomster og portrætter af kendisser. Nu er Warhol selv et kendt ikon fra 1960’erne, hvor han med sit citat, "I fremtiden vil alle være kendte i 15 minutter , og populære selvportrætter", kan kaldes for forgængeren af selfies.
Warhol var specielt glad for silketryk, og med sin kunstfabrik etableret i 1964, The Factory, var Warhol i stand til at masseproducere hans kunst med hjælp fra andre. Han er kendt for at lave flere versioner af sin kunst, der med tiden er blevet til populære samlerobjekter.
Warhol er også kendt for at lave avantgarde undergrundsfilm. Han havde en gruppe af følgere, The Warhol Superstars, der ville spille roller i hans film. En af hans mest succesfulde filmværker var Chelsea Girls fra 1966: en film på tre timer med forskellige lydspor og optagelser i både farve og sort/hvid.
Warhol havde en farverig personlighed og han var vært for vilde fester i The Factory, der tiltrak drag queens, intellektuelle og kendisser som gæster. Usædvanligt for hans tid, var han en åben homoseksuel, hvilket kun bragte ham mere omtale. Dog blev han noget mere sky efter en skudepisode i 1968, forårsaget af en konflikt med den radikale feminist, Valerie Solanas, over hendes manuskript, som Warhol nægtede at bruge. På trods af den langvarige effekt, episoden havde på Warhols væremåde, var det med til at øge Warhols status både i og uden for kunstverden.
Pop art er en upersonlig genre, der bryder med tradition. Warhols farvebrug og penselstrøg gav et dramatisk og ironisk udtryk for 60’ernes industriel fremgang og velfærd. Warhols upersonlige afbildninger af verden skaber afstand mellem betragteren og motivet og efterlader fascination og utilgængelighed.