Arne Bang
Her finder du vores udvalg af keramik fra Arne Bang i forskellige varianter.
Fødenavn: Arne Bang (Søn af maleren Christian Bang)
Levetid: 29. december 1901 - 21. marts 1983
Nationalitet: Dansk
Genre: Art-Déco
Udstillinger: Designmuseum Danmarks Samling, Vejen Kunstmuseum, Næstved Museum
Kendte værker: En falden kriger, portrætbuste af faderen, riflede krukker, Trolden
Bang var en uddannet billedhugger og keramisk formgiver på Kunstakademiet mest kendt på både et nationalt og internationalt plan for sit stentøj, sølv og tin. Sammen med sin bror, Jacob E. Bang, var Arne Bang i lære hos billedhuggeren Niels Hansen fra 1917-19. Igennem denne lære fik Bang sin sans for materialer og deres muligheder.
I 1925, var Bang sammen med sin bror i Paris, hvor de arbejdede med arkitekten, Kay Fiskers, opførelse af den danske pavillon til verdensudstillingen. Turen til Paris gav Bang bekendtskab med moderne europæiske dekorative kunst.
Bangs popularitet inden for dansk kunsthåndværk stammer fra hans tæt samarbejde med Carl Halier (1873-1948), en udlært drejer. De etablerede deres værksted, Københavns Stentøjsbrænderi, i 1926. Et af højdepunkterne fra denne tid er Tycho Brahe krukken (1927) med stjernetegnene som motiv og en dyb marineblå glasur. Bang og Halier højnede deres produktkvalitet, da de tilføjede Holmegaard Glasværk som kunstnerisk leder i 1929. Udgangspunktet var at producere stentøj af høj kvalitet, der passede til det store publikums budget;
“ det var vort Maal at faa Stentøjet ned i en Pris, saa det ikke bliver for Samlere alene, men saadan, at det store Publikum kan faa fat i det .”
Deres stentøj bestod af vaser, kander, skåle, marmeladekrukker samt dyrefigurer. Høj kvalitet sammensat med ualmindelige lave priser fik deres popularitet til at stige.
Det er i 1937-kataloget, at Arne Bangs famøse riflede krukker gennemtrænger og bliver til en national klassiker. I 1940 blev Bangs Den Faldne Kriger opsat ved Vestre Kirkegård som minde til de der faldt under Danmarks besættelse d. 9. april 1940. Samme år tegnede Bang julemærket, hvor en hvid due med en grøn kvist i næbbet og en hvid stjerne på en blå baggrund var motivet. Julemærket blev til et symbol på Danmarks ønske om fred i verden. Bang tegnede også julemærket for årene 1944 (brændende lys = håb om krigens afslutning) og 1946 (adventskrans = symbol på et trygt samlede fællesskab).
En stor del af Bangs efterladenskaber bestod af relieffer. De gav udtryk for Bangs grafiske evner og vilje til at viderebringe traditioner. Bang var en multifacetterede kunstner med sin geometrisk keramik, klassiske skulpturer og dekorative figurer.