Designinfo: Le Corbusiers LC 2
Designer: Le Corbusier “Charles-Edouard Jeanneret” (1887-1965), Pierre Jeanneret/LCs fætter (1896-1967) og Charlotte Perriand/fransk arkitekt og designer ansat af LCs studio (1903-1999).
Nuværende Producent: Cassina
Designet i 1928, LC2 lænestolen er sidenhen blevet til en designklassiker. Lænestolen blev udstillet i Salon d’Automne i Paris i 1929, der fremhævede designet som en arketype for den moderne opfattelse af møblet, kaldet husholdningsudstyr af dens skabere.
LC2 genkendes af, at metalrammen adskilles fra polstringen, der giver et rationalistisk udtryk inspireret af industriel fremstilling.
Le Corbusier blev født i Schweiz og var en byplanlægger, arkitekt og designer uden formel uddannelse udover et par år på La-Chaux-de-Fonds kunstskole. Han startede sin uddannelse for at blive ur gravør, men hans lærer, Charles L’Eplattenier, overtalte ham til at blive arkitekt. Efter angiveligt at have haft strid med urmageren, Anatole Schwob ifm. for høje byggeomkostninger af Villa Schwob/Turque, som LC fik designet i 1916, flyttede LC til Frankrig i 1917. Det var omkring dette tidspunkt, hvor pseudonymet, Le Corbusier, blev skabt med inspiration fra hans bedstefars efternavn, Lecorbésier. I 1918 mødte LC den franske maler, Amédée Ozenfant, og omkring samme tidspunkt skabte de magasinet, L’Esprit Nouveau (den nye ånd). Magasinet forblev i udgivelse indtil 1925 og udgav i alt 28 eksemplarer.
I starten af LCs karriere, blev hans designs mødt med modstand pga. usædvanligt rationelle udtryk. Dog fik hans designs deres fortjent anerkendelse senere i hans karriere. Le Corbusier havde en modernistisk tilgang til hans værker, der var præget af former baseret på funktionel logik. Nytænkningen i konstruktionen af LC designs afspejler pionerånden, som LC og hans hold af designere blev kendt for.
Under anden verdenskrig, begyndte LC at fokusere på at male og skrive i Sydfrankrig. LC har desuden designet bygninger, der er opført i Centraleuropa, Indien, Rusland, Nordamerika og Sydamerika. I 1950’erne, brugte LC det meste af sin tid på sit største projekt, bygninger i den indiske by, Chandigarh. Hans sidste projekt, sygehuset i Venezia, blev dog ikke færdiggjort pga. LCs død i 1965. Le Corbusiers død skabte dyb sorg verden over takket være hans international indflydelse, der stadig har betydning i dag.